Frans er ca.78 år og bor på Betaniahjemmet, han kan huske rigtig meget fra sit liv, men det kniber nogen gange med at orientere sig om tid og sted. Han er meget veltalende og musik og sang har været en stor del af hans liv. Frans har mestret rigtig mange sprog.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De første møder

 

Da jeg mødte Frans første gang, så jeg en mand fuld af liv indeni og fuld af minder fra sit spændende liv, hvor han har sunget i forskellige sammenhænge og på mange områder haft meget med mennesker at gøre. Han har også interesseret sig for skuespil og udklædning. En mand, der havde stort potentiale for at synge og dramatisere. Men han var også lidt flyvsk og forvirret ved første møde, hvor han nemt blev distraheret. Så vi startede med at synge nogle enkle melodier udenad og kun lidt sange med tekst. Han brugte lup til at læse teksterne. Samarbejdet fik en fin start og jeg tog mig tid til, de første gange, at lytte til Frans' livshistorie og vi talte om hans musiksmag, etc. også for at få en fornemmelse af, hvad vi kunne arbejde med. Han havde et stort behov for at fortælle og fandt nok en tryghed i det også. Temaer som kærlighed, moral, humor og dramatisering var noget der satte Frans i gang, så jeg fandt hurtigt nogle sange, der havde noget af det og vi valgte sammen ud fra dem.

 

 

Hvordan jeg arbejder med Frans

 

Frans har efterhånden en fyldig mappe som indeholder repertoire af bl.a. gamle sange, evergreens og Elvis sange.

Vi arbejder på den måde, at Frans igen og igen synger nogle af de samme sange. Han behøver virkelig og ønsker også at træne sangene, for hans motivation for at optræde er stor og gerne så ofte som muligt, ja, så snart han har et publikum, lille eller stort. Vi har fundet en facon sammen, så vi næsten med et blik forstår, hvor vi er, at nu starter vi, etc. Jeg fortæller ham ofte, hvor godt han synger og at han arbejder godt. Det bliver han glad for at høre. Frans er oftest meget koncentreret og fokuseret, når vi øver og jeg sidder ved klaveret. Han har vænnet sig til at få sine sange en efter en på nodestativet og står og nyder stunden i fulde drag, mens han ikke kun synger, men også gestikulerer og dramatiserer, så snart der er en god strofe til det. Han bruger briller nu og ikke lup og det er blevet en vane, at han medbringer sine briller. Frans går meget op i at huske brillerne.

 

 

Effekten af et års musikarbejde

 

Frans er overbevisende mere glad, har optrænet større evne til at fokusere og har lettere ved at følge sangtekster, mens han samtidig dramatiserer, når det falder ham ind. Han er blevet meget fri i sit udtryk og jeg er ikke i tvivl om, at Frans har fået et stort løft i dagligdagen på plejehjemmet. I sommer var det meningen, at musikprojektet skulle holde et par måneders pause, men Frans var en af dem, der blev utålmodig og rastløs efter noget tid. Han var meget trist over ikke at skule have sin sangtime. Det var som et holdepunkt, der var taget væk fra ham. Så ledelsen besluttede at kalde mig ind i ferien, så vi kunne lægge lidt musiktimer her og der.

Det er en fornøjelse at arbejde med Frans, at se hans store glæde og stolthed og den lydhørhed han har, når vi arbejder. Der kommer efterhånden flere og flere detaljer med i forhold til hans sang og kunstneriske udtryk.